Ydelser og kompetencer Udskriv

FM-info tilbyder bistand i forbindelse med implementering af IT systemer til Facilities Management. Vi kan bistå i alle processens faser, fra behovsformulering, analyse og specifikation til løbende coaching og support af virksomhedens medarbejdere.

Det gennemgående koncept for vore ydelser er at IT-systemer (og de tilhørende data) kun har relevans i det omfang de tilfører værdi til virksomheden. En række af de ydelser FM-info tilbyder er med til at skabe overblik over virksomhedens fysiske aktiver. Dermed får virksomheden et langt mere præcist grundlag for at optimere anvendelsen af ejendommene og de tilhørende arealer.   

Rådgivning og analyse

For at få det fulde udbytte af en IT løsning er det vigtigt at investering og implementering tilpasses den enkelte virksomheds behov. FM-info tilbyder derfor at bistå med analyse af virksomhedens databehov, forundersøgelser, kravspecifikation og standardisering af IT anvendelsen.

Modtager virksomheden data fra eksterne samarbejdspartnere - f.eks. i forbindelse med byggeprojekter, kan FM-info bistå med at opstille krav til leverandører. FM-info tilbyder også værktøjer til at sikre kvaliteten af de data der modtages. 

FM-info har mange års praktisk erfaring indenfor Facilities Management og dermed en høj kompetence i forbindelse med analyse af virksomheden.

Tilvejebringelse af ejendomsdata

I en travl hverdag har man ofte svært ved at få tid til indledningsvis at få opsamlet og struktureret ejendomsdata i form af tegninger, stamdata, arealinformation mv.
Ønsker I ikke at opbygge og vedligeholde medarbejdernes kompetence i forbindelse med disse opgaver, tilbyder FM-info hjælp til etablering af data. Det kan være opmåling og registrering på stedet, optegning af etageplaner, opsamling af stamdata (arealanvendelse, bygningsdelskort), fotoregistrering mm.

Vedligehold af data

Data der ikke holdes vedlige har ingen værdi. FM-info tilbyder derfor også at vedligeholde virksomhedens data i takt med at der sker ombygninger, flytninger osv. Det kan være i form af tegninger, eller øvrige data. Datavedligehold kan både ske internt i virksomheden eller hos FM-Info.

Implementering af IT systemer

Når man har besluttet sig for anskaffelse af et IT system er der en lang række praktiske opgaver der skal løses. Analyse af behov og mulige løsninger, levering, installation, opsætning, tilpasning til virksomheden mv. FM-info hjælper jer gerne med disse opgaver.

Softwareudvikling og tilpasning

Brugen af standardsoftware hjælper til at løse mange af virksomhedens daglige opgaver. Men virksomheder er forskellige og det er derfor ofte nødvendigt at tilpasse systemerne så de matcher den specifikke virksomheds behov. FM-info tilbyder udvikling og tilpasning fra små enkle rutinefunktioner til større udviklingsopgaver.

Undervisning og Metodeudvikling

For at få det fulde udbytte af virksomhedens IT værktøjer og tilhørende data er det vigtigt at medarbejderne besidder og ikke mindst fastholder en høj kompetence i brugen af softwaren.
FM-info hjælper dig med at analysere netop jeres virksomheds behov for uddannelse og efterfølgende fastlægge og gennemføre uddannelsesforløb. Vi kan skræddersy et implementeringsforløb der passer netop til din virksomhed – med udgangspunkt i jeres opgaver og projekter.

Coaching

FM-info tilbyder coaching til alle virksomhedens medarbejdere som har brug for specialviden. Coaching giver den enkelte medarbejder muligheder for at udvikle sine færdigheder og spidskompetencer, så man bliver bedre og mere effektiv til at håndtere virksomhedens data ved hjælp af IT systemerne.
Coaching vil som oftest foregå i virksomheden.

Ønsker du mere information om hvordan FM-info kan bistå jeres virksomhed med at blive mere effektiv og lønsom – er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtigende dialog.