Introduktion
Stormagasinkæden Magasin du Nord har butikker i København, Århus, Lyngby, Rødovre og Odense. I hvert af disse stormagasiner er der en lang række forskellige butikker med hver deres vareudvalg og budget/regnskab.
Det er vigtigt for Magasin løbende at tilpasse butikkernes placering, størrelse og design i forhold til kampagner, årstider og det konkrete salg. Der ligger en stor opgave i løbende at holde styr på alle disse butikker i butikkerne og de arealer der disponeres.
Problem
I det daglige brugte Magasin meget tid på at holde styr på de enkelte butikker og deres anvendelse af arealer. Specielt var det meget vanskeligt at skabe sig et overblik, dels over hvem der anvender hvilke arealer hvornår, dels at afregne og justere husleje måned for måned. Et system der kunne være med til at give overblik og levere data til andre systemer i virksomheden var derfor et stort ønske.
Et andet ønske var muligheden for at koble salgstal for den enkelte butik sammen med de digitale tegninger, således at man direkte kunne aflæse ”performance” visuelt..

Hurtigt overblik over butikkernes arealforbrug.
Løsning
Indledningsvis blev der udført en analyse af databehov. På baggrund af denne analyse blev løsningen specificeret i samarbejde med Magasin.
Som basis for løsningen blev der anvendt Architectural Desktop 2006. På denne basis blev der udviklet specialapplikation for håndtering af butikker, lejere og arealer i de digitale tegninger.
Udover de grafiske værktøjer blev der udviklet database med arealinformationer, salgstal, kobling til tegninger og import/eksport til virksomhedens øvrige systemer.
Endelig blev grafiske (tegninger) og ikke grafiske data stillet til rådighed for brugerne på virksomhedens intranet, med mulighed måned for måned at se og følge op på arealanvendelse, salgsperformance mm.
Udbytte
Et mere præcist og opdateret beslutningsgrundlag for disponering af arealer.
Lagt bedre overblik over hvilke arealer der er til rådighed – hvor og hvornår - og dermed optimering af arealanvendelse i bygningerne i forhold til det aktuelle salg. Enklere håndtering og mere veldefineret afregning af husleje.
Historik for arealanvendelse og huslejebetalinger.
|